23948sdkhjf

Mandelboden "Studenterbiksen" skaber job til studerende

Studenterbiksen er vokset fra en lille bod til to solide træhytter.

For tre år siden var "Studenterbiksen" bare en lille bod med brændte mandler.

Nu - tre år senere - er Studenterbiksen vokset sig så stor, at den lille bod er blevet byttet ud med to specialbyggede træhytter, hvoraf den ene står foran hovedindgangen til Friis Shoppingcenter, fortæller centret i en pressemeddelelse.

For ejerne Jimmi Hjulmand Sørensen og Wenja Heijkoop var formålet med boden at få et studiejob, der kunne give dem penge nok til, at de kunne koncentrere sig om deres studier frem til sommer ved semesterets afslutning.

Med Studenterbiksens vokseværk er der blevet skabt arbejdspladser til yderligere 10 studerende.

- Det føles enormt dejligt at kunne tilbyde andre studerende et job. Vi ved, hvor svært det kan være at opstøve et studiejob i Aalborg – det er jo faktisk hele grunden til, at vi begyndte på det her eventyr med Studenterbiksen, siger Wenja Heijkoop, der prioriterer, at de ansatte skal have en ordentlig løn og ikke mindst feriepenge.

Det unge par har i år satset hele butikken, bogstaveligt talt, og investeret ekstra penge i Studenterbiksen ved at tage SU-lån for at udvikle på den virksomhed, der startede som en hobby for tre år siden.

Parret har stadig fire år tilbage af deres studier, men har dog gjort sig tanker om, hvad der skal ske med Studenterbiksen, når de er færdiguddannede.

- Vi håber og tror på, at vi kan finde en ildsjæl, der tror ligeså meget på projektet, som vi selv gør, så Studenterbiksen kan køre videre i samme ånd, når vi engang ikke selv er studerende længere, fortæller Wenja Heijkoop.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094